mandag den 31. januar 2011

Hokus pokus mig i fokus

For at gøre en lang historie kort, så er jeg kommet lidt vel hurtigt ud af dagpengeland. Og så har jeg ikke sagt for meget.

Det er noget med at få lettet røven i et vist gear og så ellers stikke afsted i en allerhelvedes fart mod nye højder og en lidt sjovere bankkonto.

Ja jeg taler i koder.

Men fordi Krak ikke vil give mig 10 millioner for tabt arbejdsfortjeneste, så er jeg nok nød til at skaffe mig et arbejde og det i en hulens fart.

Det er jo så herligt at skrive alle andre menneskers tekster og det er jeg i al beskedenhed rigtig god til. Det er skideskægt. Jeg er også god til at skaffe kontakter til andre mennesker og til at sælge. Nu sidder jeg så her. Med min egen butik og skal forestille mig, at få alle de produkter på en form for hjemmeside eller blog eller bibelsk tavle, så man i det mindste kan læse om hvad det er jeg kan. Men kender I det? Ens egne ting, uuuh så kunne man pludselig gøre det liiiiidt mere lækkert, få liiiiidt flere lækre ord flettet ind. Hold nu kæft altså.

Men jeg skal rubbe neglene og prøve ikke at gå i panik imens. Det er lidt svært. For jeg er ikke sådan vanvittig populær herhjemme. Selvom jeg har forsøgt mig med forklaringer som: 'det er også vigtigt, at jeg får tid til at pleje min kunstneriske side, og noget med kappe, blød hat og hav og inspiration. Det virkede ikke. Muligvis det med kappen, hvis altså bare det gav plus på kontoen.

Så hvis I ser mig, iført kappe og blød hat, ovre på Amager Fælled, så må I venligst ikke forstyrre mig midt i vigtigheden. Midt i den gode idé. Medmindre I har et godt job til mig. Eller et glas rødvin. Barolo helst. Eller Amerone. Fuck det, bare en cola zero.

Ps. jeg er også god mod dyr, hvis du skulle finde på at anbefale mig. Og jeg elsker tøj. Og jeg kan også godt snakke rigtigt længe. Jeg kan også godt være meget sjov. Og underholdende. Og hvis det virkelig gælder, så kan jeg være overbevisende klog. Sådan så jeg næsten selv tror på det. I virkeligheden ser jeg Til Middag Hos og læser Se&Hør.

onsdag den 26. januar 2011

Det sprituelle hjørne

For et stykke tid siden så jeg et foredrag med den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert. Hun fortalte om dengang hun lavede et interview med Tom Waits, hvor de snakkede om kreativitet og om at være i en skabende proces hele tiden. Meget spændende.

På et tidspunkt fortæller Tom Waits om problematikken i at blive inspireret 24-7, noget om Gud og om at føle sit kald dagen lang. At han ret ofte oplever at skabe en sang inde i hovedet, og om problemet i at han ikke hele dagen sidder ved sit klaver eller render rundt med en kuglepen i lommen til at skrive de kloge ord ned, som ligesom kommer til ham.

En dag kørte han nemlig i sin bil på den amerikanske highway, da musikken igen begynder at boble i hans hoved. Noget der kunne blive til et nyt nummer, en ny inspiration. Til sidst bliver han så irriteret og kigger op imod himlen og råber: 'kan du ikke se at jeg kører bil! Underforstået, at han snart var træt af, konstant at få beskeder fra Gud om alverdens inspiration til musik.

Ikke helt så meget Gud, ikke helt så meget musik, men en hel del hændelser er noget jeg er ved at være en smule irriteret over. Ligesom Tom Waits. Uden at der iøvrigt er en sammenhæng her. Det sidste 1,5 år har jeg oplevet, at der hver uge, er mennesker som spørger mig om vej. Uden undtagelse. Hver uge. Unge, gamle, udlændinge, og folk på stoffer.
I sidste uge var det en far i Fields, der skulle spørge om vej i Metroen, og en dame, som kom fra Jylland, der skulle ind til Hovedbanen. Og i mandags stoppede en kvinde i en bil midt ude i et vejkryds, rullede vinduet ned og gjorde tegn til at jeg også skulle rulle ned. Hvorefter hun råber: 'HVOR EEEEER ØØØØRESTAAAAADS BOULEVAAAAARD?' Så insisterer man da virkelig på at spørge om vej.
Nå, men i morges kom der så en mand rullede på sin scooter og kørte ind på vores parkeringsplads. Han så sig forvirret omkring, og jeg stod kl. fem min. i udflytterbussen kører og baksede med at få to unger ind i bilen. Jeg vidste bare at han ville spørge mig om vej. Og det gjorde han så. Han skulle finde nummer 36. Og der havde jeg fandme også lyst til at råbe ud i luften: 'nu gider jeg sgu ikke lege den her juleleg mere, jeg har travlt, find en anden, farvel!'

Jamen er det ikke sært?

Jeg synes det er mærkeligt. Heldigvis sker det også, når Thure er med. Og så smiler han overbærende.

Et andet eksempel er en formiddag jeg sidder med Anna og drikker kaffe på Royal. Jeg fortæller hende om det her fænomen og at jeg undrer mig. En time senere, bliver vi passet op midt på strøget af to svenskere. De stopper mig for at spørge om jeg ved hvor man kan købe brændte figner!! Jeg blev ikke engang overrasket og gav mig som det mest naturlige til at give dem forskellige muligheder. Og sagde farvel. Som om intet var hændt.

Og sådan fortsætter det igen og igen. Nordmanden, der var faret vild på perronerne og manglede en 20'er til Metroen for at kunne nå sit fly, den svenske pige, som lige just var blevet frarøvet sin pung og mobil og skulle til Malmø og stortudede og omfavnede mig, da jeg uden at blinke stak danneren i maskinen og købte en billet til hende. Jamen hvad ellers skulle jeg gøre? Det er jo så åbenbart det jeg er sat i verden for. Den gamle dame, der gerne vil følges til toget og moren med barnet, der skal have et fif om elevatordørene på Sundby St.

Jeg er der, hvor jeg synes Krak.dk eller Københavns Kommune burde hoste op med nogle millioner for mit arbejde. For det har åbenbart ikke tænkt sig at stoppe.

Nemesis right back at you

For ligesom at fejre mit gode humør i går aftes gik jeg ikke i seng før midnat. Det skulle vise sig at være den dummeste beslutning nord for Amager, da Jeppe gik i hoste, klynke, pludre mode.

Så nu sidder jeg her med øjne så små som knappenåle af to timers afbrudt søvn. Jeppe har til gengæld lige malet sin bolle grøn med en tusch og synes åbenbart, at grøn er det nye pålæg.

Herligt.

tirsdag den 25. januar 2011

Herremeget Hurra

Jamen jeg er bare i et helt fantastisk godt humør.

God nat og sov godt.

Vild med dans

Nu var det sådan at jeg skulle gøre noget ikke? Så på det helt lavpraktiske plan er det sådan at jeg kom til at melde mig til dans aka dansemotion. Og ved I hvad? Det holder 100. Allerførst fordi man skal have en BMI over 25, inden man starter. My kind of place. Jeg var der i går for første gang, sammen med andre typer ved navn Ruth, Inger og Kirsten. Så kan I selv gætte hvor mange årgang 1973 der var. Én. Moi.

Jeg har intet imod at være hende den ikke-helt-så-tynde nede i Fitnesscentret men jeg ville finde et sted, hvor man finder noget livsglæde i ret så store mængder, og de her damer, jamen de kommer for at danse, ikke for at se smarte ud. Og de griner så det runger, mens de ryster deres røv.

Og vi rystede. Og hoppede. Og vrikkede. Og et-chaché'ede i over en time til bongo-bongo musik og Madonna. Og jeg er øm i dag, så min krop fik een på goddagen.

Det er ikke super-cadio-pulsen-pumper-til-man-bliver-lilla-i-hovedet-dans, men det er skideskægt. Og se nu her, de har humor i gulvet. Hvem skulle have troet det?



Fik man ikke nok af grine af under dansetimen, kan man altid grine af det helt absurde i at der ligger en fletkurv fuld af knogler:


Eller denne bog:


Jeg er vild med dans.

søndag den 23. januar 2011

Pelsdyr

Jeg lovede jer et indlæg om pelse. Minkpelse. Og nu da klokken er 2.5 time i mandag, så må jeg hellere få det postet.

Nogle gange glemmer jeg som mor. At få taget det lange dejlige bad, hvor jeg leger wellness på Ole Henriksen måden og skrubber sig ind i dejlige aromaterapeutiske olier og hører rockmusik imens (jeg ved ikke med dig, men det fungerer bedst for mig sådan og ikke for meget pan-fløjte). Jeg glemmer at skide hul i det hele og tage til London. Eller Rom. Eller Island.
Jeg glemmer at dyrke den sport, der skal gøre min krop spændstig og jeg glemmer at spise det mad, som gør mig ikke-stresset og ikke-hidsig. Jeg glemmer at læse den bog, som jeg i 100 år har villet i gang med og jeg glemmer at tjekke nye hjemmesider. Jeg glemmer at køre en tur ud i det blå uden at vide hvorhen og jeg glemmer at det er alt alt for lang tid siden, at jeg har besøgt en kær veninde i Sverige. Jeg glemmer at jeg godt kan lide at sidde og tegne og dimse og jeg glemmer at jeg elsker at kigge på galla-kjoler på nettet.

Engang var jeg intet andet end spontan. Det kan jeg ikke anbefale, men jeg handlede. Gik til højre uden at vide hvorfor. Og lige præcis dén fornemmelse har jeg sindsygt meget brug for ligenu.

Og lige præcis derfor var det så skægt at opleve min mor, som kom til at gå ind i et pelsforretning og kom til at købe en pels. 'Jeg har gjort noget helt gak Mette', sagde hun mens hun hyperventilerede og havde opspilede øjne. I et sekund tænkte jeg, at hun havde pansat hele sit liv for at rejse til Borneo og blive orangutangekspert. 'Jeg har fandme købt en pels', gjaldede hun så ud over hele Nimb, hvor vi spise aftensmad. 'Bare på beløbet du', grinede hun videre og tømte sit tredje glas vin.

Og mens jeg sad der og kiggede på dyret tænkte jeg, at det fanden galemig er på tide, at jeg gør noget. Bare noget.

fredag den 21. januar 2011

Here they come - the beautiful ones


Jeg har lige vinket farvel til to hotte fædre med ligeså hotte afkom på bagsædet. I to andre biler sidder endnu to hotte fædre inkl. børn og kører i samme retning. Nemlig mod Lalandia i Billund. Hvis det var mig der skulle derned, så ville jeg nok lige finde min allertyndeste kostume og scoreblik frem og flirte uhæmmet med ham med krøllerne og vaskebrættet.

Er det ikke typisk? Når ens mand er på vej afsted er det der man synes han er allermest lækker, selvom han lige har stået i stuen og set nøjagtig ligesådan ud.

Heldigvis har jeg en anden lækker type, som jeg skal tilbringe weekenden med og han ret så laid back og hyggelig. Det er Jeppesnitten, hvis seneste yndlingsaktivitet er at finde steder på gulvet og så bare lægge sig ned og smile.


God weekend og læs med i weekenden, hvor det kommer til at handle lidt om minkpelse. Jojo.

onsdag den 19. januar 2011

Sig det med svin

(Billedet er lånt fra yellowtraceblog)

Vi står jo alligevel og rører i den goddamn fars, oftere end vi dufter til blomster.

Gæt en tegning


I dag er Kasper hjemme fordi han er 'nottet. Så kan man jo finde tusserne frem og tegne. Bortset fra, at han ikke gad. Og hellere ville lege med Lego.

'Jaja, min dreng, mor skal liiiiige tegne færdig.'

Nåmmen da jeg var færdig havde jeg faktisk ikke tænkt nærmere over mine overvejelser over hvorFOR jeg tegnede en rumraket, marsmand og noget. Måske trænger jeg til weekendtur. Til Mars.

Hvad tror I jeg prøver at sige?

tirsdag den 18. januar 2011

Kaffepsykoser

Jeg syntes også jeg var blevet så utrolig tynd. Må gå over til koffeinfri. Du ved hvad jeg mener, år du læser her.

mandag den 17. januar 2011

Samvittighed

Jeg læste noget ovre hos Maren, som fik mig til at rynke lidt på brynene. Hoste lidt og pille mig i næsen. Altså ikke OPPE i næsen, men sådan ved siden af som afledningsmanøvre, så I ikke skulle se at jeg fik dårlig samvittighed.

Det handlede nemlig om at kommentere tilbage på de kommentarer der kommer på et indlæg. Om at burde gøre det eller er det ligemeget eller?

Nu vil jeg for en god ordens skyld godt lige slå fast at jeg er så distræt, at jeg, mens jeg tømmer opvasker, godt kan svømme hen i en tanke om en klumme, hvor jeg skrev at ekspedienten havde en blå bluse på, men finder ud af at den var gul og dét er jeg nødt til at skynde mig at skrive ned. Ellers glemmer jeg det jo. Og så tror min hjerne amtidig at jeg har tømt den opvasker. Så når Thure kommer hjem kan han ikke fortstå, at den ikke er tømt. Men det er den i mit hoved - selvom den er fuld. Catch my drift?

Sådan er det også med de kommentarer. Jeg har svaret jer. For jeg læser dem mange gange. Men jeg skriver samtidig på så mange forskellige ting lige nu, at...der er bare ret så meget om mine ører.

Anyways. I love you. Jeg læser alt hvad I skriver og jeg er fanden pikkeme glad for at I læser med. Stadigvæk.

Tour de Aalborg

Maren og jeg er lige om lidt at finde i Aalborg. D. 10 februar holder vi foredrag om vores mor-liv og sex-liv. Jeg lover det ikke bliver kedeligt.

Du kan tilmelde dig her.

fredag den 14. januar 2011

Gør livet levende - ha en affære


Hvis du ikke ved hvad du skal lave i weekenden, kan du jo altid få en affære.

'Du finder kun 100% ægte profiler oprettet af ægte mennesker', skriver de. Herligt. Ville da også nødig sidde på et hotel i Agent Provokateur fra top til tå, og der så kommer en Ork ind af døren.

Webstedets navn er Victoria Milan. Og allerede her er jeg for langt fra at logge mig ind, for jeg er kun kommet til spekulationer over hvorfor fanden det hedder det? Hvordan har de siddet til et idé møde og blevet enige om det navn? Var Victoria en slem skøge fra Milano, der blev låst inde i en tårn af vævet spaghetti?

Jamen om jeg fatter det. Men hvis du kaster dig ud i det, så vær rar at dobbeltjekke, at Jørgen nede fra Køge ikke har en kone, der er syg i roen og vild med at koge kaniner. Bare lige et tip.

torsdag den 13. januar 2011

Artikel i Vi Forældre

Jeg tillader mig at stjæle blogindlæg fra andre. Læs Anna. Det handler om en ærlig artikel i Vi Forældre, og jeg viser min ansigt som den bareste røv. Det krævede alligevel lidt nosser.

Du kan finde det her

onsdag den 12. januar 2011

In my dreams

Ehm...Pernille, damen bag bøgerne Find din Passion og Udlev din passion sendte mig denne liste på en mail for nogle dage siden. Den er at finde i en af hendes bøger over passionerede drømme. Den er fra 2008. Og ser liiiidt anderledes ud i dag.

Men her er den og jeg kan nu se, at jeg er nød til at blive 214 år, og at man ikke på nogen måde kan anklage mig for ikke at pege i 1000 retninger.

  • Børnebogsforfatter
  • Rejsearrangør af ture til hest i Colorado. En tur på en uge med egen kok, lækre shelters, og vild natur.
  • Indehaver af børnebogsbutik.
  • Designer af tøjkollektion for kvinder. Tegninger af to tasker, fire bluser, en frakke og fem par bukser er lavet.(jamen det er ikke engang løgn, vel Sarah?)
  • Grafisk designer.
  • Skiguide i Rocky Mountains.
  • Lære at spille trommer
  • Rejse rundt i verden som klassisk koncertpianist.
  • Egen internetradiostation med podcasts med coaching programmer og kvindekoncept.
  • TV-vært på rejseprogrammer verden over.
  • Sejle til Grønland med min far på et stort tankskib og lave en dokumentarfilm om det. Vi fik kontakt efter 17 års adskillelse.
  • Starte mit eget ban.
  • Gæstgiver på Bornholm med eget pensionat.
  • Redaktør på Magasin til Mødre
  • TV-idé: finde fem hjemløse og give dem en dag i himlen. Hotel, nyt tøj, nyt hår, mad, massage, forkælelse, og 10.000 kroner som startkapital til deres drømme.
  • Opfinde en psykisk førstehjælpskasse.
  • Butiksejer med dansk tøj i Berlin.
  • Synge på Orange scene på Roskilde festival.
  • Arbejde på et filmset.
  • Filminstruktør
  • Manuskriptforfatter
  • Selvstændig med eget idé-firma.
  • Bo og arbejde 3 måneder om året med min familie et varmt sted, hvor vi holder forskellige kurser.
  • Løbe et maraton på rulleskøjter.

...og ps. i henhold til listen aka tusind retninger aka 1 mio. bolde i luften aka gøglertype, så dukker jeg op, in persona, som det 4. billede efter en vittighedstegning af Wulff Morgenthaler, hvis man googler 'gøgler'. Fedt nok.

Hverdag

Bruce Springsteen har engang sagt, at det der med inspiration nogle gange er det mest kedelige på denne jordklode. Rigtigt mange tror han sidder dybt begravet i sit studie, eller i et trendy hjørne af kunstnerkredsen med sin guitar og jammer derudaf og skriver den ene sang efter den anden.

Det gør han ikke. Han glor for det meste ud i luften og synes rigtigt tit at det er røvsygt at skulle sidde der og blive så skide inspireret. Man venter og venter og venter og synes man burde kunne komme op med noget helt særligt.

Sådan har jeg det også i dag.

Til gengæld er der mange ting jeg kunne gå i gang med for at få tankerne i en anden retning. Jeg har en to-do liste så lang som Kong Volmers røv, men den gider jeg ligesom heller ikke gå i gang med. Jeg skal også tabe mig i år. Ned på min oprindelige vægt fra før jeg fik unger, så jeg burde gå en tur. Cykle en tur. Gider jeg heller ikke.

Måske det er tid til at ringe til en ven og drikke en kop kaffe over tlf.

lørdag den 8. januar 2011

The Goddess

Mit billede kunne ikke være mere aktuelt. Så lad mig lige poste det een gang til for Prins Henrik.


Nu har hun jo endeligt født. Den kære Mawi. Tvillinger. Spontant forløbende. Naturligvis. Og en af begge køn. Naturligvis. Går heller ikke udfra at hun flækkede nogle af de royale flapper. Naturligvis ikke.

Ingen whatsoever vand i kroppen, lignede en, der var gravid med ét barn i 6. måned, da hun var i 9. måned med to. Tripper rundt i høje hæle indtil dagen før fødslen. Altid perfekt hud, perfekt farvestemt tøj, sko, tasker, pilleæsker på hovedet og i forvejen to børn viklet ind i Bon Point og Angulus Tex.

På forsiden af tysk Vogue mellem flyttekasser i en guldrobe og højt hår, på den kærlige nærværende mor-måde: 'Åh jeg står bare lige her og pakker lidt ud, mens ungerne leger..'

Excuse me. Er den kvinde da så røvirriterende, at man håber hun får en hæmoride så stor som Amalienborg?

Det værste er, at hun med garanti er skidesød. Og rummelig. Og serverer god kaffe til mødregrupperne.

Jeg er nødt til at hade hende.

.......okay, så ik'alligevel. Fordi hun virker så helt igennem god. Og sød. Sagde jeg sød?







fredag den 7. januar 2011

Gaver


Når nu jeg ikke kan få sommer og samtidig utroligt tynde lår, så er det næstbedste, at ens hjerteven ringer og skråler at hun kommer forbi til en hurtig kaffe og en gave.

De er cool, de er hjemmelavede og passer mig perfekt:



Tag lige et kik på hendes blog, det vrimler med lækre billeder. Og de kan købes.

torsdag den 6. januar 2011

Summertime


Jeg faldt lige over dette billede. Af min veninde Sigga, som helt sikkert bliver skidesur over at jeg skriver om hende uden at sige noget. (Spark mig bare over knæskallerne Sigga, jeg ved du kan).

Men ser vi bort fra det, så synes jeg fannerme snart vi skal dope os med sommer, sol og en storskygget sommerhat. Se nu lige hvor lex det ser ud. Både sommer og Sigga.

Helt ærligt. Er SÅ færdig med at lege Lapland. Og gemme min røv i en dynejakke fra 1999.

Sommer. Ja tak.

Stilhed før storm

Kender I det der he-man syndrom? Det lider jeg nemlig af.

Jeg har i lang tid vist, at Thure skulle til England fra i dag og indtil mandag eftermiddag. Så derfor var det rigtigt smart, at jeg fik nogle til at hjælpe med ungerne.

Thures mor meldte sig på banen, men kunne kun komme indtil lørdag. 'Skidt pyt', tænkte jeg, hvis jeg alligevel skal have dem to dage alene, smider jeg dem bare i bilen og kører til Jylland. Herregud, en tur over bæltet, mens Jeppe alligevel sover til middag. Hvor svært kan det være?

Og lige dér. Blev der broderet et stort rygmærke til mig med skriften: I D I O T !

Og det rygmærke kan jeg så gå rundt med fra i dag til mandag kl. 16.00, mens jeg leder efter en pille, der kan kurere he-man syndromet, og mens jeg minder mig selv om, at Fyn måske lukker p.g.a snestorm, og at en tur over bæltet sagtens kan være et mindre mareridt selv i høj solskin på Lille Per-måden.

Tal om at skyde sig selv i foden.

Jeg går i gang med at sy en dragt af frugtstænger.

onsdag den 5. januar 2011

En Sloggi til at gå amok i

Jeg tog et kraftigt kig på mit undertøj i går. Og jeg vil sige: '...........', og så har jeg ikke sagt for meget.

Men måske er året 2011, året hvor jeg de gamle underdrenge kan få en på lampen og så kan man se mor her på en velour-tyr i sovekammeret.

Tag dén Thure.

tirsdag den 4. januar 2011

Én på A-kassen


Det er altid godt at starte året på Industrivej i Brøndby. Hos A-kassen. Så ved man ligesom hvor man er henne i sit liv. Nemlig på dagpenge.

Jojo. Jeg har da som alle I andre også fine nytårsfortsæt. Ét af dem er så IKKE at sidde på Industrivej i Brøndby i 2012 d. 4. januar kl. 10.00.

Udover det, så var det overordentligt hyggeligt. Med automatkaffe og det hele. Målsætninger, værdier og del-med-din-sidemand. I mit tilfælde en lagermedarbejder med ondt i ryggen. Halvt år gammel depression og værsgo' og skyl.

Når man så sidder der. Med et stykke af Danmark, og med sin lagermand-sidemand, så er det egentligt meget rørende at høre om alle de drømme de andre har. Fx. syntes Alan fra Mellemøsten, at man skulle være glad. Hver dag. For der var så meget at være glad over. Og det har han jo ret i.

Hende der holdt mødet startede med at sige: 'Nu er jeg jo sådan lidt visuel i det', og så klaskede hun 10 billeder på bordet, hvor vi skulle vælge ét, der passede bedst til sådan som vi så vores situation ligenu. Her døde jeg lidt. Er simpelthen allergisk overfor lavpraktiske visualiseringsøvelser i et neonoplyst lokale i Brøndby.
Men. Jeg var alligevel ret nysgerrig for at finde ud af, hvad min medkursist med juletuborg-selerne ville vælge. Han valgte en sammerullet pengeseddel og sagde: 'PENGE', og så gik han. Og kom aldrig tilbage. Fair nok. Sådan kan vi alle have det.

Jeg selv valgte et billede af en Mandril-abe, fordi noget med sjov næse, og farver, og gak-gak, og Casper Christensen, og en ansøgning jeg engang havde strikket til ham i en sweater (jamen det har jeg faktisk, stadig skidesur over at han aldrig ringede), og drømme, og idéer. Og her var det at jeg opdagede, at der var het helt stille i lokalet og at møde-Krifa-damen stod og trippede med sin powerpoint med værdier.

Men så fik hun et andet blik, og blev lidt mere loose, og anbefalede os alle at læse bloggen dagpengeland (som bestemt er et klik værd). Se now we're talking. Og herefter blev det er ret så hyggeligt møde. Vi drak mere maskinkaffe og endte med at synge som Susan Boyle. Eller det vil sige, at vi så det You Tube klip, hvor hun for første gang bryder lydmuren overfor Sir. Simon Cowell og resten af England, som måbede.

Jeg kunne se, at det rykkede lidt i en kommende Krifa medarbejder, som 'sad med', for at se hvordan løjerne foregik. Måske var det som kompensation for ikke at bryde ud i krampegråd, men i hvert fald råbte han højt og begejstret. Jeg tror han så sit kald: at få alle arbejdsløse danskere til at finde deres indre Susan Boyle i al sin bimsethed.

Måske skulle jeg droppe skrivningen og så simpelthen skrue mig ned i en spinlonkjole og få kruset garnet og så afsted over ud på de danske landeveje. Nu er Bamse jo også lige død ( RIP du kære Vimmersvej), så der mangler vel en ny troubadur? I kan ringe til Thure for tourplan og booking.

So long.

mandag den 3. januar 2011

Rock Out


2011 bliver et sjovt år. Jeg ligger i larmende deadline for alle fronter, fordi jeg fik en idé, i går efter 12 dage med begge unger, at deres værelse skulle laves om.....

.....mens jeg har to artikler

..og en hjemmeside

...som skal skrives

Nåmmen så jeg har piktravlt. Jeppe skal også vaccineres 14.30.

Men hello hverdag, du er velkommen. Og savnet.