lørdag den 30. oktober 2010

FUNCH'Y GIVE AWAY



I nat er det vintertid. Officielt vinter. Officielt sur røv.

Men alle ved, at shopping er den eneste kur mod vinterdepression, så værs'go' her er ét gavekort til 300 kr. til skønne FUNCH

Smid dit navn, så er du med i lodtrækningen om gavekortet. Jeg trækker lod mandag aften.

torsdag den 28. oktober 2010

Ssschhh...mor blogger

Julia har været hurtigere på tasterne end mig. Og skrevet om mig og en blog-artikel, som jeg medvirker i, i Vi Forældre.

Nåmmen, det skal jeg da lige se.

Og må jeg straks sige, at du skal flyve ned i kiokkeren og få fingrene i det blad, for der er masser af gode links, fin artikel om lækre boliger med børn, og altså alt muligt andet, der er decideret skadeligt for dit dankort. Men who cares? Om lidt er det vintertid, og det bliver mørkt, og det er synd for os, og enhver idiot ved, at det eneste der hjælper mod det er shopping.

onsdag den 27. oktober 2010

Helsesokken


Hvis du troede, at en sok bare er en sok, så tager du fejl. For nu er den her: HELSESOKKEN.

Så vi kan godt smide den der 10-paks fra H&M ud, med de forskellige ugedage, som vi egentligt køber til vores mand, men selv nakker, fordi vi ikke kan finde andre.

Alligevel opslidende, at vi nu, udover at vi ikke må spise sukker, hvede og drikke cola. Eller kaffe. Og helst skal ligge i økologisk drop, nu også skal til at gå i HELSEsokker.

Det er tæt på at jeg ruller mig ind i en skumskrue og bliver liggende hele vinteren, mens jeg spiser rundstykker med tandsmør.

tirsdag den 26. oktober 2010

Konepasning nyt

Som lovet så har Salsatrolden lagt billeder på. Og jeg var da spændt. Men jeg vil sige at jeg er skuffet. Mage til narrediller skal man lede længe efter. De såkaldte 'erotiske' billeder er nu blevet til se-mine-arme-i-lilla-lys-med-sløret-ansigt-billede.


Det' en ommer Hr. Salstrold. Vi vil se rouladen.

Til gengæld bed jeg mærke i dette statement fra en 'kunde':

Fuld opmærksomhed fra en sexet, romantisk, veludrustet, intelligent, betænksom og opmærksom mand. Han forstår i den grad at få en kvinde til at føle sig feteret, såvel på det menneskelige plan som på det seksuelle plan. Og så kysser han helt fantastisk.

Intelligent? Altså hvad laver de? Løser han kryds og tværs på røven af hende imens? Snakker om kvantefysik?

Men måske er det bare mig der får for lidt. Måske er det nye fede i virkeligheden at kunne knalde på den intelligente måde.

Talent 2010

Lige nu kan du i Vi Forældre læse en artikel om at pace sine børn. Og om at der blevet en smule fy-fy, at lade underne have ambitioner og støtte dem i det.

Vi har ingen planer om at Kasper skal gå til noget cykel-halløj endnu, men han er altså ret ferm på sin cykel og elsker 'B og X banen' (BMX banen), et sted ham og Thure tit tager over. Og hvis han vil, så skal jeg gerne køre land og rige rundt og polere de små dæk, så han kan grine sin røv i laser på den cykel.

Og det kan da være at han gerne vil gå til dans i tylskørte om lidt, og det må han godt, men indtil da, se lige hvor cute han ser ud på den bane. Og på det lille podie.

Jeg ved det godt. Men jeg smelter altså lidt. Midt i kulden.

mandag den 25. oktober 2010

Hallowhhheeeeeiiiiin


Sidder og forbereder mig til foredraget med Fie Hørby på onsdag. Og I kan godt glæde jer, det bliver hyggeligt. Og godt. Og Fie er altså det sødeste menneske.

Men reglen, når man forbereder sig er jo at man SKAL overspringshandle. Så se lige, hvor fine kostumer man kan proppe sine børn ned i, når det er Trick og Treat fest.

Muuuuharharharharhar.....(indsæt latter fra Michael Jacksons 'Thriller').

Ps. Overvejer da kraftigt om ikke bare vi skal droppe Voksi'en og hænge Jeppe op i noget net ude på altanen. Vædde med at man sover som en drøm.

torsdag den 21. oktober 2010

Nyt i Konepasning

'Fortvivl ikke kære kvinder. Der kommer snart professionelle erotiske præsentationsbilleder af mig her på siden. ' - Oplyser Salsatrolden.

Og det vil vi så holde øje med.

tirsdag den 19. oktober 2010

Mors dagpleje


Er simpelthen nød til at smide et hurtigt indlæg om det her. Konepasning. Jep. Konen kan komme ud og blive passet. Skal vi bare sige i alle ender og kanter.

Jamen jeg er bare lidt....målløs.

Gad vide om der er pasningsgaranti. Mon ikke? Når dagplejeren går under navnet Salsatrold

Hvad siger I? Skal vi skrive os op på ventelisten?

Boobs of the month

( o )( o ) = I wish

(.)(.) = Mine

( 0 ) ( 0 ) = Annie Fønsby

(@) (@) = Dita von Teese med ponpon'er

( $ )( $ ) = Las Vegas Boobs

( . )( . ) = Pamela Anderson


Bare støt de bryster okay. Du kan hjælpe her.

mandag den 18. oktober 2010

Capella Play


Kasper har et hedt ønske her i ferien: Capella Play. Og ved I hvad? Jeg er ikke svær at trække derud.

Sidste gang vi var der var første gang, og jeg troede ærlig talt, at det ville være ligeså træls som syntetisk slik: kort fornøjelse, derefter hovedpine. Men. Det var herresjovt.

Altså vi tonsede rundt og rutchede og hoppede og sprang og jeg mødte alverdens fædre i slips, som hylede som bavianer og som sad fast i nogle af de huller, der trods alt kun var beregnet til at børn kan kravle igennem.

Ai er klokken ikke snart 10.00?

torsdag den 14. oktober 2010

Oh Happy Day

Denne sms er lige tikket ind fra vores dagplejer. Jeppe er på dag 3 og skreg naturligvis som en gris, da jeg afleverede og gik hjem med slunken hjerte, men se nu:

'Hej Mor. Jeg har haft det dejligt i dag. Jeg har leget med 2 andre børn og spist og drukket vand og pustet på Majbritt's kaffe. Har fået en ren ble og er lige faldet i søvn. Du kan bare hente mig når du får tid. Knus fra Jeppe og Majbritt.'

Jamen jeg smelter. Total i orden service. Total i orden sød dagplejer.

Pasning holder 100.

tirsdag den 12. oktober 2010

Forhandlinger

Nogle gange ved man bare, at man har gravet sig et lidt for stort hul. Og glemt at gå ud og drikke øl sammen. Uden unger.

Det opdager man fx. under samtaler som denne:

Mig: 'Du nusser mig da heller aldrig.'

Thure: 'Det gør jeg da.'

Mig: 'Gu gør du da ej.'

Thure: 'Se jeg gør det da nu.'

Mig: 'Hold dog kæft.'

Thure: '.....'

Mig: 'Jeg vil nusses hver dag. Meget.'

Thure: 'Mm og jeg vil have sex hver dag.'

Mig: 'Er du dum eller hvad?'

Thure: 'Hvorfor, det kunne vi da godt.'

Mig: 'Hallo vi har sex een gang om ugen, det er da det vi har aftalt, og hvis du tror at jeg vil...for så....(indsæt selv mange lange forklaringer om børneliv og søvn).'

Thure: 'Okay-okay, men så kan vi jo bare sige, at jeg nusser dig een gang om ugen.'


.....og så var det vi bestilte en weekendtur. UDEN unger.

lørdag den 9. oktober 2010

Klumme i JP's tillæg VIVA

Min klumme kunne du læse i fredags, og hander ikke meget om mig eller unger. Og så måske alligevel. For måske er det mig, som sidder med et fåret udtryk, når Kasper om ganske få år kommer ind af døren med en i-Et-eller-andet og giver mig øjnene, når jeg spørger hvad det nu er for en nymodens stykke teknologi.




Er det her man skal trykke?

Der er en del mennesker i min familie, som har alderen 60+. Og jeg elsker dem allesammen højt. Virkelig. Jeg har bare undret mig over noget. En tendens. Hvor man er en smule teknik forskrækket. Jeg vil på diplomatisk vis sige, at det ikke er den tekniske kasket, der trykker, og vi kan lade min familie være grundlag for det terræn, der er undersøgt.

Tag nu min søde svigermor. Hun er fra Ålborg og er en sjov og levende kvinde, der både har mobiltelefon, computer, har profil på Facebook og bruger sin netbank.
Alligevel stod vi forleden i følgende situation: svigermor skulle med toget hjem til Ålborg efter endt besøg hos os i København, og hun havde lige brugt sin sidste 20’er til en is til min ældste søn. Hun var en smule rundt på gulvet, for nu havde hun ikke flere kontanter til at købe sin metrobillet ind til Hovedbanen, hvor hun skulle købe sin togbillet til Ålborg.

‘Du kan jo bare købe en billet i automaten ved Metrostationen’, sagde jeg lidt uanfægtet. Og så skal jeg ellers lige love for, at der blev kigget ovenover brillen. ‘Jamen så skal jeg jo bruge mit dankort’, svarede min svigermor.
Øh ja. Her begyndte jeg at blive forvirret. Vi lever i 2010 ikke? Altså ikke i en tid , hvor man bestiller en hestekærre til at fragte sig hjem til Ålborg vel?
Jeg kunne så se på de vredne hænder, og de mange ‘joooo men, jooo men’, at hun ikke var helt tryg ved at stikke dankortet i automaten. Jeg fiskede lidt efter, hvad det præcis var, at hun var bekymret over. Og det var, meddelte min svigermor, om det måske sad fast. Eller ikke kom ud igen. Eller.

Pludselig stod jeg i en alder af 36 år og følte mig som en på 15, der siger ‘nize’ og ‘total for syg billetautomat dér’. Men jeg måtte jo respektere min svigermors bekymring, og lånte hende en 20’er til metrobiletten.

Da hun var taget hjem, sad jeg og grinede lidt i skægget, da min mor sender mig en sms. Hun var på ferie på Ibiza og ville lige sende en hilsen. Der stod: ‘Gas lige fn v strand håbes I går d indt’.
What? Var hun fuld? Altså jeg ved godt, at hun var på ferie med sin kusine, som kører i åben sportsvogn, men hvor mange paraplydrinks var det lige de havde konsumeret dernede på øen? Jeg er indtil flere scenarier igennem i mit hoved, indtil det går op for mig, at hun jo ikke bruger sin stavekontrol.
Min mor er nemlig typen, hvor det hele helst skal gå lidt stærkt, fordi hun altid er på vej hen til næste aktivitet og derfor tænker, at det kan jeg vel regne ud. Hvad der står.

Hvad jeg sidenhen har lært er, at hun ikke er forfærdeligt gode venner med sin mobil. Det har taget mig fire år, at få hende overbevist om, at hun jo så let som ingenting kan få skiftet sin Nokia fra Chr. D. 4’s tid ud, med en ny og smart model. Endda kun for 1 kr.
Men næ nej, så hellere beholde den gamle kampvogn, som kun har et batteritid på 2 sekunder inden den igen skal lades op. Hvorfor jeg tot ringer hende op og kun når at høre hende sige: ‘heeej’ før den går ud. Og hvis den endelig er ladet op, har hun glemt, at den er på lydløs og derfor ikke kan ringe og høre, om ens ældste barn er ved at spillet hele Cirkus Benneweis ad.

Jeg spurgte min mand om han oplevede det samme. Og så grinede han. Modsat sin mor, så har hans far meget moderne droppet fastnet telefonen, og har nu kun sin mobil. Problemet var så bare, sagde min mand. At han tit slukkede den efter brug. Skulle da nødig bruge strøm på bare at ligge. Men det betyder så, at når han endelig åbner den, ja så ligger der mange beskeder og sms’er, og her er det at besvarelserne kan være en smule – skal vi sige fåmælte.

Den kontrol over de elektroniske medier har jeg så et par uger efter en snak med min mor om. Hun griner og siger, at hun altså har så travlt og derfor ikke får tjekket op sit udstyr. Men om det betød så meget?

Og næ, det gør det ikke, og jeg lod også helt være med at kommentere på det, da hun noget tid efter ringer til mig og siger, at hun har netshoppet. Og at hun bare VED, der er noget galt med hendes computer, for hun var bare HELT sikker på, at hun ikke trykkede forkert.

Hun dog fået otte meget dyre dåser hårlak, i stedet for den ene balsam, som hun skulle have haft.

Den lader vi stå.

onsdag den 6. oktober 2010

Overhaling

Jeg bliver satanrasme hele tiden overhalet indenom af det virkelig for tiden. Der er så langt mellem snapsene på den her blog, at det jo nærmest er en joke.

Altså helt ærligt hvar', synes du ikke det?

Jeppe starter forfra i morgen i dagpleje, og SÅ kan jeg endelig endelig endelig se en vej ud af den evige barsel. Som vel ikke mere er en barsel, men Jeppe på tålt ophold. Herhjemme.

Jeg ved ikke hvad det er for tiden, men jeg oplever altså meget hurlumhej. Ting bliver væk, og forsvinder, jeg glemmer, hvor jeg er. Og kan ikke se ud af Amager Fælled.

Tag nu i sidste uge. Der opdager jeg, at den der rist nede i håndvasken er væk!! Som i pist væk. Vi kan bare ikke finde den. Thure grinede højt og var sikker på at jeg havde smidt den ud. Smidt ud!! Man smider sgu da ikke en rist ud. Det ville jeg da have opdaget. Eller hvad?

Måske ikke. I hvert fald opdagede jeg ikke, at jeg havde glemt vores elskede kamera på den café, hvor jeg holdt foredrag. Ledte og ledte og ledte, indtil jeg ringede derned. Og jo, der lå det og ventede. Fatter det ikke. Glemmer aldrig ting som det. Eller smider nøgler væk eller min pung. Ved altid hvor det er.

Men nu. Jeg tror jeg lider af barselssyge. Den hvor der hvr dag sidder en lille packman og æder hjerneceller.

Må hellere stoppe for nu. Inden jeg bliver væk.

Hvor fanden lagde jeg nu de nøgler?

mandag den 4. oktober 2010

En aften med Jesper Juul


Ja nemlig. Ham den rare mand som er børnenes ven og som ikke er julemanden.

Ham kan du møde på onsdag d. 6. oktober fra 19-22, til et fedt foredrag i mit hood på Islands Brygge.

Jeg var med til det sidste gang og jeg kan kun sige, at jeg gik klogere hjem til mine unger.

Der er mulighed for at stille spørgsmål und alles, så der er fuld valuta for pengene, hvis du er en af de heldige, der kommer i den røde stol hos Hr. Juul.

Læs mere og meld dig til

fredag den 1. oktober 2010

Debat-træthed

Jeg er ligenu så træt at jeg ikke kan se ud af øjnene. Det går over om lidt tror jeg. Skal bare have noget mere kaffe.

Den her blog-debat, der har rullet i dønninger her i blogland. Den har jeg lige et par kommentarer til. Men. Jeg kan ikke skrive noget konstruktivt om det.

Og jeg vil faktisk også hellere se Rasmus Klump med Kasper, som er hjemme i dag. Det ved man da hvad er. Fx. har jeg lært at Ækvator er en tørresnor.

Og fordi jeg igen er slugt i barselsland, så synes jeg ikke engang det lyder mærkeligt.